Gør brug af vores viden og know-how – vi er altid klar til at guide dig:
Tørring
Da emnerne er våde når de forlader vibrationsmaskinen, har man i nogle tilfælde behov for at få dem tørret. Der findes forskellige løsninger til tørring, og de har hver i sær deres fordele.
Rundtørrer
En rundtørrer ligner en rundvibrator, men er opbygget med varmelegemer i arbejdsbeholderen. Beholderen er fyldt med et tørremedie som således er varmet op. Når emnerne lander i tørreren kan tørringen i de fleste tilfælde klares på én omgang hvorefter emnerne automatisk forlader maskinen. Fordelene her er at det er den hurtigste og billigste metode. Desuden får emnerne en lidt blankere overflade efter at have været i kontakt med tørremediet.
Hvis emnerne har en kompleks form kan det være nødvendigt at lade dem køre lidt længere. Da stilles sien lodret så emnerne bliver i maskinen indtil de er tørre.
Båndtørrer
En båndtørrer fungerer ved at emnerne placeres på at stålbånd og paserer herefter under en varm luftstrøm som således tørrer emnerne. Hastigheden på båndet kan justeres så tiden passer så emnerne er tørre når de kommer ud. Fordelen er her at emnet tørrer uden at have været i kontakt med et medie, så der er ikke noget der kan sætte sig fast i emnet.
Tromletørrer
En tromle tørrer er en tromle med både varm luft og et tørremedie. Emnet roterer rundt og tømmes således for tørringsmedie under processen.
Tørrecentrifuge
I centrifugen roterer emnerne mens de blæses med varmluft. Maskinen er meget anvendelig til mindre emner der ellers vil kunne forsvinde i de andre typer tørringsanlæg.